Gode flytteråd ved flytning I københavn & nordsjælland

At flytte er en stor omvæltning og kræver oftest god planlægning hvis flytteforløbet skal foregår nogenlunde gnidningsfrit. Der er mange både små og store ting der skal indtænkes, og det kan derfor være en god ide at læse nogle gode råd om flytning.

5 gode råd, som sikrer dig en god flytning ››

De nedenstående råd er gode at have i tankerne både før, under og efter flytningen.

Forberedelse af flytningen: Det absolut bedste råd er at forberede selve flytningen. Få ro i maven inden det går igang ved at få afklaret hvem der gør hvad, hvor tingene skal stå når de kommer frem, om der skal benyttes opbevaring eller om det hele skal stå på første sal imens stueetagen kommer på plads, hvem har styr på papirerne osv.

Pak flyttekasserne rigtigt: Ved at pakke rigtigt undgås mange problemer i løbet af selve flytningen. Pak flyttekasserne så tingene er godt fordelt og let at håndtere. Undgå at fylde flyttekasserne helt op med bøger og andet tungt og forsøg så vidt muligt at undgå uligevægt, for at lette håndteringen efterfølgende. Da langt de fleste flytninger har over 20 flyttekasser, er det meget vigtigt at de er pakket så godt som muligt.

Afhent flyttemappen: Sørg for at få hentet den såkaldte flyttemappe på posthuset. En flyttemappe indeholder blandt andet melding af flytning til folkeregistret, til familie og venner, samt diverse selskaber som foreksempel dit energiselskab, mobilselskab, forsikringselskab og pengeinstitut. At have styr på flyttemappen er en vigtig brik i enhver flytning.

Find hjælp til flytningen tidligt: Sørg for at være ude i god tid med at få hjælp til din flytning, så venner, familie, kollegaer eller andre, kan afsætte tiden til at hjælpe. En flytning er langt nemmere og hurtigere hvis der er hjælpere på.

Bestil flyttemænd i god tid: Bestemte perioder på året er særligt travle for flyttemænd. Det kan typisk være i forbindelse med studiestart, efter sommerferien og i starten af året. Hvis du på forhånd ved at du rammer en travl periode, så bestil din flytning i god tid. Du kan som oftest ringe og høre flyttefirmaer ad om de går en travl periode i møde, og du kan ved samme lejlighed indsamle forskellige tilbud på din flytning.

Hvis du følger de ovenstående råd er du allerede godt begyndt på din flytning. Når du kan sætte hak ud fra hvert punkt, vil der være både ro og overskud til andre ting ved siden af, også hvis der skulle opstå en uforudset situation. En planlagt flytning giver mindre stress og en nemmere overgang til det nye.

God fornøjelse med en succesfuld flytning. ​​